Bygget på erfaring. Drevet af kvalitet.

— OM OS —


Vores historie

Veduta blev født ud af et ophold i San Diego, Californien, tilbage i 2021. Det startede med 3D-scanninger af kommercielle kontorbygninger, og interessen voksede hurtigt. Snart fulgte ferieudlejningsboliger, og derfra gik det stærkt: restauranter, hoteller, museer, sportsfaciliteter, logistikejendomme. Stort set enhver form for rum, der kunne bringes til live digitalt.

Siden da har vi haft over 800 tilfredse kunder på tværs af flere lande. Efter at være flyttet tilbage til København er vi nu veletablerede herhjemme, hvor vi laver 3D-rundvisninger i hele Danmark og fortsat løser opgaver i Europa og USA. Årene i et af verdens mest konkurrenceprægede markeder har givet os en erfaring og et kvalitetsniveau, som vi nu bringer med os til det danske marked.


Vi gør tingene anderledes

Vi er ikke som vores konkurrenter og det er et bevidst valg. Vi gør det på den eneste måde, der efter vores mening giver mening: ærligt, gennemsigtigt og med kunden i centrum.

Derfor tilbyder vi tilfredshedsgaranti. Er du ikke tilfreds med resultatet, betaler du ikke. Så enkelt er det. Vi har fuld pristransparens og prisgaranti, så du kender prisen på forhånd, den samme for alle, uden tilbudsrunder og skjulte gebyrer. Vi mener, at kvalitet og ærlighed ikke er noget, man skal gå på kompromis med, og det er dét, der adskiller os.


Værdien af en 3D-rundvisning

En 3D-rundvisning er langt mere end et smart billede. Den gør et sted besøgeligt døgnet rundt, fra hvor som helst i verden, uden at nogen behøver møde fysisk op. Købere, lejere, gæster og samarbejdspartnere kan gå frit gennem rummene, danne sig et præcist indtryk og træffe beslutninger på afstand, trygt og på egne præmisser.

For virksomheder betyder det færre spildte fremvisninger, hurtigere salg og udlejning, større geografisk rækkevidde og en professionel præsentation, der skiller sig ud fra mængden. For gæster og kunder betyder det tryghed og gennemsigtighed, fordi forventning og virkelighed stemmer overens. Og for steder der forandrer sig eller forsvinder, som en udstilling, et byggeri eller en skade, betyder det, at øjeblikket kan bevares præcist, som det var.

Mulighederne er nærmest uendelige, og de er forskellige fra branche til branche. Men fælles for dem alle er, at en rundvisning skaber værdi, der rækker langt ud over selve scanningen. Det er dét, vi brænder for: at gøre rum tilgængelige for verden.